EnglishDTU.dkIndeksKontakt

Kurser på DTU

Jørgen Bo Christensen underviser i "Ingeniøretik"

Kurser på DTU

42553 - Ingeniøretik

Det overordnede formål med kurset er at gøre de studerende fortrolig med klassiske og nyere etiske teorier som bidrag til at skærpe deres personlige og faglige moralske dømmekraft. De fleste etiske spørgsmål i dag har en teknologisk dimension, ligesom det meste teknologi rejser nye etiske spørgsmål. Kursets sigte er at give den studerende forudsætninger for at kunne behandle etiske problemstillinger.

 

Som grundlag for undervisningen bliver der udleveret et kompendium. Heri findes der tekster af
Aristoteles, Hume, Kant, Nietzsche, Løgstrup og andre nyere tænkere. Aktuelle tekster vil desuden blive inddraget og analyseret. Teksterne vil behandle om spørgsmål vedrørende bioteknologi, miljø, klima, globalisering, kunstig intelligens ud fra etiske og andre synsvinkler og danne grundlag for opfyldelsen af kursets læringsmål i en læreproces, der kombinerer læsning og diskussion.

 

Kurset udbydes første gang F10 hvor det kan tilmeldes i eftertilmeldingsperioden.

 

Tidligere kurser

 

Filosofisk Biologi – Hvad er liv?

Kurset skal gøre de studerende fortrolige med nyere biologiske teorier om livets elementære betydning og give de studerende indsigt i bio-semiotikkens kommunikative teori om det levende og det levendes udvikling. Denne indsigt vil bidrage til de studerendes forståelse af biovidenskabernes erkendelsesmæssige og filosofiske grundlag. 

42534 Filosofisk Biologi - Hvad er liv?


ECTS: 5 point Placering: E5B / F5B Sprog: Dansk

 

 

 

Filosofisk Etik

Kursets formål er at give den studerende indblik i såvel klassiske som nyere etiske teorier - samt at kunne anvende disse teorier på konkrete teknologi-etiske spørgsmål, som den enkelte kan møde i sit arbejdsliv. Hertil læses tekster af bland andet klassiske tekster af Aristoteles, Kant og Nietzsche og nyere tekster af K.E. Løgstrup, J. Habermas, P. Singer og B. Latour. Herunder vil emner som bioteknologi, miljø-teknologi, globalisering, kunstig intelligens mv. blive behandlet. 
42533 Filosofisk etik

 

ECTS: 5 point Placering: E5B / F5B Sprog: Dansk


 

Sidst opdateret af  15.01.2010
Top
Anker Englelundsvej 1Bygning 101 E, 1. sal2800 Kgs. LyngbyTlf. (+45) 77 42 43 74